Gratis fragt ved køb over 499,-

    Levering 2–4 hverdage

    30 dages åbent køb

    Miljøcertificeret

Borddækning til krebsefest
Borddækning til krebsefest

DIY-DETALJER

Borddækning til krebsefest

Ingen august uden en krebsefest. Og til sensommerens traditionelle fest bliver det flot at dække op på en hjemmelavet dug med krebsetryk.

Alle vores traditionelle festligheder har deres eget pynt. Og det giver lidt ekstra glans til festen at lave pyntet selv. Til årets krebsefest passer det måske fint med en bordløber med krebs på, trykt ved hjælp af softcut?

Da vi gerne ville have ret store krebs, som alle ser lidt forskellige ud, skar vi krebsen ud i løse dele. På den måde kan man få et større tryk ud af en mindre bid, og desuden kan hver krebs få sit eget unikke udtryk afhængigt af, hvordan man placerer delene på dugen.

Start med at tegne din krebs op på papir, tegn den i løse dele som på billedet herover.

Klip delene ud og tegn dem af på et ark softcut. Det er et materiale, der ligner linoleum, og som kan bruges på samme måde til linoleumstryk. Men materialet er meget blødere og derfor let at skære lige igennem. Skær delene ud hver for sig med en skabelonkniv.

Vask og stryg det stof, du skal trykke på. Læg det ud på en voksdug, som er let at tørre farverester af. Hæld lidt farve op i en bakke og stryg den ud med en rulle til linoleumstryk.

Rul farven på en del ad gangen, eller rul farven tyndt ud i bakken og læg delene der. Inden du begynder at trykke på dugen, er det en god idé at prøve på en prøvebid for at se, hvor tyk farve du ønsker.

Tryk derefter krebsen del for del på løberen.

Lad farven tørre ordentligt, før du fiksere den med strygejern.

Så er det bare at dække op til fest!

Blive inspireret til at skabe