Gratis fragt ved køb over 499,-

    Levering 2–4 hverdage

    30 dages åbent køb

    Miljøcertificeret

Lampeskærm hæklet med chunkygarn
Lampeskærm hæklet med chunkygarn

DIY-DETALJER

Lampeskærm hæklet med chunkygarn

Når efteråret kommer, vil vi have det varmt og hyggeligt – også i vores indretning. Ligesom en blød og varm trøje er lampeskærmen hæklet af tykt chunkygarn.

Med det ekstremt tykke garn hækler du hurtigt og nemt – på bare en times tid er denne lampeskærm klar!

Alt hvad du skal bruge udover garn og en ordentlig hæklenål, er en ringstomme til en lampeskærm bestående af to metalringe, hvor den ene har plads til montering af selve lampen.

Man starter med at hækle den nederste ring fast, den uden lampemontering. I stedet for at starte hækleriet med en kæde af luftmasker, knytter man garnet fast i ringen med en simpel knude og begynder at hækle ringen fast med faste masker, hele vejen rundt.

Fortsæt derefter med at hækle almindelige faste masker, indtil skærmen har nået den højde, du ønsker. Vi brugte to garnnøgler til vores skærm, som har en diameter på 40 centimeter.

Afslut med at hækle den øverste ring fast med almindelige faste masker også. Tjek at du starter samme sted, som du startede forneden, ved knuden. Du skal også tælle, hvor mange masker du har på din omgang, og dele dem i fire, så du får en jævn fordeling rundt mellem den øverste rings stivere.

 

Herefter er det bare at hæfte garnet og montere en lampe i skærmen.

I videoen kan du se, hvordan vi gjorde.

Youtube video

Blive inspireret til at skabe