Pudshøvl i Bailey-design med glat sål. Fuldt justerbart blad både i vinkel og dybde samt justerbart sæde for reduceret eller øget åbning. Leveres med hærdede og slebne 3 mm kulstålsblade. Denne model passer til dig, der bruger høvlen regelmæssigt i værksteder eller på sløjdsale, eller som blot ønsker at opgradere din høvl i hobbyværkstedet. Justerskruer i messing, matpoleret klap og spånbryder gør høvlen både smuk, funktionel og holdbar.
250 mm-modellen, også kaldet #4, er en meget god allround-høvl, og hvis du kun skal have én høvl, er det denne størrelse, du bør satse på.
Klinge: 185x50x3 mm
Selvom disse høvle holder en høj kvalitet, bør du gennemgå høvlen inden første brug. Tør fabriksfedt af de overflader, du vil have tørre, bryn klingens spids, indstil spånbryderens afstand til klingespidsen, og justér slæden for at mindske spånåbningen.