Dette imprægneringsmiddel er en forbehandling til dig, der ønsker, at dit projekt skal kunne tåle udendørs brug. Midlet trænger ind i porøse materialer og beskytter indefra mod fugt og regn. Perfekt til krukker, dekorationer, vindspil og andre kreative projekter, der skal stå eller hænge udendørs, for eksempel på terrassen eller i haven.
Imprægneringen er farveløs, lugtfri og fri for opløsningsmidler og påvirker ikke materialets udseende eller overflade.
Anvendelse:
Påføres på en tør og ren overflade. Imprægnér altid før maling, lak eller anden overfladebehandling. Meget sugende materialer kan kræve to påføringer.
Tørretid: ca. 60–80 minutter.
Velegnet til:
Porøse materialer som ler, gips, beton, papier-maché m.m.















